Mediebilledet i Danmark har gennem de seneste år udviklet
sig i en mere og mere kommercialiseret retning. Det betyder, at det er næsten
umuligt for foreninger at kommunikere deres budskab ud til en bredere
offentlighed.
Netop behovet for synliggørelse kan en græsrodsradio opfylde ved at skabe
et netværk - ved at åbne et vindue og på denne måde skabe et talerør - kort sagt
give De Uhørte en Stemme og et Sprog.
Medarbejdere hos Folkets Radio assisterer gerne med journalistisk og
teknisk viden. Ligesom vi også kan tilbyde mindre kurser og workshops i at bruge
radiomediet.
Vi håber, at I finder vores tilbud interessant for netop jeres forening,
og at I vil gøre brug af det.
Folkets Radio finder du på Aalborgs græsrodsfrekvens, som vi sammen med
syv andre radioer nu er i stand til at udfylde i døgnets firetyve timer.